Bravo Tours – Mere end rejser. En partner, der gør en forskel

Et partnerskab med mærkbar betydning

Hos KidsAid er stærke partnerskaber afgørende for at kunne gøre en reel forskel for syge børn og deres familier. Et af de samarbejder, der igen og igen viser sin værdi, er partnerskabet med Bravo Tours.

Gennem mange år har Bravo Tours været en engageret samarbejdspartner, der bidrager med oplevelser, som skaber glæde og gør en mærkbar forskel for børn og familier i en svær tid.

rejser der skaber oplevelser for syge børn

Bravo Tours har gennem tiden doneret rejser til KidsAids auktioner. Disse rejseoplevelser er med til at skabe stor værdi og engagement blandt gæsterne. Når disse unikke rejser sættes på auktion, er de ikke blot attraktive præmier - de er samtidig en direkte støtte til KidsAids arbejde for syge børn.

Det betyder meget for os at kunne bidrage til KidsAids arbejde. Hvis vi gennem vores rejser og aktiviteter kan være med til at skabe bare lidt glæde for børn og familier, der har det svært, så giver det vores arbejde en ekstra mening.

- Peder Hornshøj, Adm. Direktør Bravo Tours

Engagementet stopper ikke her

Bravo Tours’ engagement rækker langt ud over donationer. År efter år er de synligt til stede på Ferie for Alle-messen, hvor de skaber aktiviteter, der engagerer gæsterne og samtidig samler ind til KidsAid. Det er en indsats, der forener oplevelser med omtanke og omsætter engagement til konkret støtte for syge børn og deres familier.

Sammen gør vi en forskel

Sammen med Bravo Tours omsætter vi engagement til konkret handling. Det stærke partnerskab bygger på fælles værdier og en fælles ambition om at skabe glæde og støtte, hvor der er allermest brug for det. Vi er dybt taknemmelige for samarbejdet og for den forskel, vi skaber sammen.

Forrige
Forrige

Weber Stephen Nordic - en trofast sponsor