KIDSAID SKABER øjeblikke, der betyder noget
Vi giver syge og sårbare børn og deres familier et pusterum midt i en svær tid med oplevelser, der skaber glæde og minder.
Få et indblik i KidsAids verden
sådan skaber kidsaid magi
Vores initiativer dækker over tre hovedkategorier
UNIKKE OPLEVELSER
Vi skaber oplevelser, der betyder noget, fyldt med grin, håb og fællesskab for vores KidsAid-familier. Det kan være alt fra KidsAid-events, Tivoli-besøg eller koncerter på hospitalerne.
ØNSKETRÆET
Vi opfylder personlige ønsker for alvorligt syge børn og giver dem et vigtigt pusterum fra sygdommen. Ønskerne spænder fra en hund eller en trampolin til en tur til Lalandia eller en uforglemmelig fodboldoplevelse i England.
SIGNATURPROJEKTER
Vores signaturprojekter skaber glæde i mange år. Det kan være renovering af hospitalsafdelinger, udsmykning af legepladser og venteområder samt etablering af akvarier på børneafdelinger. Alt sammen med fokus på at skabe trygge og inspirerende rammer for børnene.
OPLEVELSER DER BETYDER NOGET
Mød børnene og familierne, oplev deres historier og se, hvordan vores oplevelser, ønsker og projekter skaber glæde og minder.
Det var den bedste dag i mit liv
- Ella, 8 år, hjertefejl
HER KAN DU MØDE OS
KidsAid er til stede på hospitaler og børneafdelinger i hele landet.
Vi har 20 akvarier fordelt på Herlev, Nordsjælland, Slagelse, Aalborg, Aarhus, Glostrup, Roskilde og på Bispebjerg.
Derudover har vi skabt forbedringer og renoveringer på hospitaler i blandt andet Viborg, Aarhus, Aalborg, Glostrup og Roskilde.
På Odense Universitetshospital kan børn og familier opleve faste besøg med historiefortælling af Connie og musik af “Klaveret der kom forbi”.
Flere gange om året besøger vi hospitaler i hele landet med aktiviteter som Magiske Marts og Magiske November, hvor KidsAid-tryllekunstnere spreder glæde på Rigshospitalet, OUH, Aarhus, Aalborg, Herlev, Hillerød, Gødstrup, SVS og Viborg.
